"Det er fra start til slut underholdende og inspirerende læsning"
- Politiken
Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til, man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i Lykkeligt nær.
Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved, at der er ting, han gør for sidste gang.
Lykkeligt nær – En oldings optegnelser er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse, indtil skønheden i det nære træder frem.
Bogen er illustreret med tegninger og vignetter af Thomas Thorhauge.
Udgivelsesdato: 10. januar 2024
Forfatterinterview: Thomas Bredsdorff om 'Lykkeligt nær'
Læsekredsmateriale
Start den gode samtale om Thomas Bredsdorffs Lykkeligt nær med Gutkinds læsekredsmateriale. Find spørgsmålene til bogen her ...
Anmeldelser
"Det er fra start til slut underholdende og inspirerende læsning, stemningsfuldt illustreret af Thomas Thorhauge. Gang på gang sættes erindringens scene i fortættede anekdoter, der bliver til små, skinnende perler af prosa. Bevægende er de detaljerede afstikkere tilbage til den fædrene slægt af ulykkelige, suicidale knudemænd, til barndommens indianerlege i Tønder og nutidens intense samvær med barnebarnet Alba, der som ingen anden lærer morfar, at man må holde af for at holde ud ... Bogen er spækket med skønne smagsprøver på den poesi, Bredsdorff læser og formidler som ingen anden i kongeriget."
- Jens Andersen
"Læs Bredsdorff, før det er for sent! ... Resignation er ikke det rette ord for Thomas Bredsdorffs svanesang (forhåbentlig dog ikke) i den nye lille bog ... Tværtimod understreger hver og hver anden linje den livskraft, der er kendetegnende for Bredsdorffs lange virke som akademiker og journalist ... Bredsdorff har ikke overraskende leveret en herlig og usentimental bog."
- Georg Metz
"Lykkeligt nær er opmuntrende, når den fortæller, hvor længe man kan holde fanen højt, og deprimerende, når den beskriver, at der er en udløbsdato, lige meget hvor imponerende en indsats man gør. For imponerende er han, oldingen."
- Bo Bjørnvig
"Livsbekræftende læseoplevelse."
- Jakob Genz
"En af alderens fordele er tydeligvis, at man bliver friere. Man behøver ikke at putte med sine meninger ... Han gør sig kloge tanker ud fra de forfattere, han læser. ... Det er en fin bog. Dejligt illustreret af tegneren Thomas Thorhauge."
- Lone Kühlmann
"Den kombinerede dag- og erindringsbog sitrer af livskraft og underspillet humor. Bredsdorff skriver vedkommende. Bogen er særdeles egnet til læsekredse."
- Jakob Poulsen / lektørudtalelse
"Jeg sidder tilbage med benovelse over, hvor meget forfatteren kan og magter ... Tegningerne af Thomas Thorhauge klæder bogen meget flot ... Hvis alderdom og død mødes med dén ro, er det måske knapt så urovækkende. Heldigvis."
- Nønne Lønne Votborg
"Hvis du er åben overfor at få et par kloge ord med på vejen, så er det her et spændende og lidt anderledes bud ... En herlig og meget livsbekræftende bog fra en (livs)klog olding ... Siderne er fyldt med mange kloge betragtninger om levet liv og alderdom, og alle må kunne genkende et guldkorn hist og her."
- Bettina Brask Cramer
"Skal man tro Lykkeligt nær, kan det være noget nær en fornøjelse at blive så gammel som Thomas Bredsdorff. Han er åbenlyst velsignet med en skarp hjerne, et taknemmeligt helbred og evnen til at knytte andre mennesker til sig. Han er også dygtig ... Bogen er derfor både intellektuelt stimulerende som en god forelæsning ... Han gør det stadig godt, den gamle."
Køb 'Lykkeligt nær' hos din foretrukne boghandler
Bog
ca. 220 sider
Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.
Udg. dato: 10. januar 2024
Omslag: Thomas Thorhauge
Format: Indbundet
ISBN: 9788743407492
Lydbog
Udg. dato: 10. januar 2024
Omslag: Thomas Thorhauge
Format: Download
ISBN: 9788743407508
E-Bog
ca. 220 sider
Udg. dato: 10. januar 2024
Omslag: Thomas Thorhauge
Format: ePub
ISBN: 9788743407515