Max Vero – Venner i krig

Max Vero – Venner i krig

Hæsblæsende actionfortælling om krig og venskab, forræderi og tab.

"Cecilie Eken fastholder læseren med effektiv spændingsopbygning."
- Weekendavisen om Natblomst

Max fra det krigshærgede land Beleria drømmer mere end noget andet om at blive jagerpilot som sin afdøde far og få hævn over fjenden fra Darien, som har gjort ham forældreløs.

Sammen med vennerne Amir og Sita har han bygget sit eget fly, som kun mangler en solkrystal for at kunne flyve. Max er villig til at gå langt for at skaffe en krystal og få sit fly på vingerne, og snart befinder han sig i skudlinjen på en måde, han slet ikke havde planlagt.

Selv da han får sine ønsker opfyldt, må Max indse, at ingenting er så enkelt, som han havde forestillet sig: At deltage i en krig koster dyrt, og hvor meget er han villig til at betale?

Max Vero – Venner i krig er en actionfortælling, der loyalt mod børns fascination af våben og kamp fortæller om venskab, mod og krigens hårde konsekvenser – tilsat hurtige jagerfly, vilde biljagter, kærlighed og forræderi.

Historien om Max Vero har tidligere været tilgængelig som en illustreret Læs Selv-serie, men er her omskrevet, samlet og målrettet læsere 10+.

Udgivelsesdato: 27. oktober 2022

Cecilie Eken
Forfatter

Cecilie Eken

Prisbelønnet forfatter, der skriver med både fantasi og poesi om de store emner i livet: forældre og børn, venskab, kærlighed, identitet og forholdet til verden omkring os.
Læs mere om Cecilie Eken
Læs & tal sammen om

Max Vero – Venner i krig

Fordyb dig i Max Veros univers med læs & tal sammen-materialet. Blandt andet kan du svare på spørgsmål til bogens fem dele, læse et interview med forfatteren og lave dine egne samtalekort.

Max Vero – Venner i krig

Anmeldelser

Dansk BiblioteksCenter

"Fuld af action, jagerfly, venskab, forræderi og en smule kærlighed ... De varmeste anbefalinger."
- Line Dalbro Shaumann / Lektørudtalelse

Skolebibliotekaren_lene

"Med Max Vero har Cecilie Eken formået at skrive en bog, hvor man både får forståelse for krigens grusomheder, men også kan blive grebet af spændingen ved kampscener ... hvis man er til soldaterliv, jagerpiloter, skydespil og scener som i Top Gun - så er bogen virkelig et hit!"

Fantastiske.familie.boger

"Du skal læse den her bog hvis du godt kan lide kamp og spænding."

Bogbotten

"Det er en roman om venskab, men det er først og fremmest en bog om modet til at gøre noget ... det fremragende, præcise, varierede, smukke sprog, der fortæller om de barske handlinger."


Køb 'Max Vero – Venner i krig' hos din foretrukne boghandler

Bog

239 sider

Vejl. udsalgspris: 199,95

Udg. dato: 27. oktober 2022

Omslag: Emil Landgreen & Rasmus Funder

Format: Indbundet

ISBN: 978-87-434-0493-4

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu