Stakkel

Stakkel

En fascinerende fortælling om ensomhed og omsorg.

"Vildt original, det er rå realisme og et eventyr om udelukkelse. Ingen skriver som Faldbakken"
- Adresseavisen, Norway

Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.

Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi.

Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.

Romanen er oversat til dansk af Sara Koch, der er en kritikerrost, skønlitterær oversætter. Fra norsk har hun bl.a. oversat Karl Ove Knausgård, Dag Solstad og Gunnhild Øyehaug. Hun har også siddet som ministerudpeget medlem af legatudvalget for litteratur i Statens Kunstfond.

Udgivelsesdato: 5. marts 2024

Matias Faldbakken
Forfatter

Matias Faldbakken

En af Norges mest kritikerroste forfattere og billedkunstnere.
Læs mere om Matias Faldbakken

Anmeldelser

Jyllands-Posten

"Matias Faldbakken leverer endnu en fabelagtig fortælling og slår sit navn fast som en af de mest interessante skandinaviske forfattere lige nu. Den norske anmelderdarling skriver skarpt, egensindigt, omsorgsfuldt, kuldslået og momentant håbefuldt om udsathed ... en hård, smuk og gakket roman om omsorgen i mørket. Om alt det vanskabte, som også bærer vitaliteten og potentialet i sig."
- Nicklas Freisleben Lund

Politiken

"Få er så originale og overraskende som ham."
- Mikkel Krause Frantzen

Kristeligt Dagblad

"I en klasse for sig ... En af Nordens helt store forfattere ... En både smuk og sælsom læseoplevelse, hvor de forventninger, læseren måtte have til en nordisk roman, konsekvent opløses og undergraves. Og tusind tak for det."
- Jeppe Krogsgaard Christensen

Weekendavisen

"Matias Faldbakken kan gøre enhver nyforelsket i skønlitteraturen ... Det er svært at formulere præcist, hvori Matias Faldbakkens mesterskab består, hvorfor han er den af alle Norges formidable samtidsforfattere, jeg glæder mig mest til at høre nyt fra, men det handler først og sidst om originalitet ... Man sidder dybt anfægtet tilbage. Har denne store roman virkelig kun fyldt 180 sider?"
- David Jacobsen Turner

Information

"En drilsk og fantastisk fabel ... Stakkel er den slags fortælling, hvor tegnene og skikkelserne er de samme hele tiden, men deres betydning ændrer sig fra kapitel til kapitel. Som sagt kunne det føles sterilt, som en stiløvelse. Men her føles det mere genialt, tankevækkende, inciterende, rørende, sørgeligt, fjollet, ubehageligt, skønt. Det er jo det fantastiske ved en bog, der hele tiden overskrider sig selv: Den ender med at tage sin læser et ukendt sted hen."
- Tue Andersen Nexø

Dansk BiblioteksCenter

"En meget original historie om menneskets udvikling, ensomhed og fald, der giver indblik i, hvor vanskeligt det er at passe ind i det moderne samfund. Faldbakken gør brug af mange referencer og den gådefulde historie er åben for fortolkning ... Civilisationskritik og stor fortællekunst."
- Barbara Rugholm

Litteratursiden.dk

"Hvem er staklen her? Matias Faldbakken gør det grimt, som kun han kan gøre det. Føj, en fantastisk roman! Stakkel er en vild fortælling med spidse hjørnetænder og et soft spot for brandvarme følelser mellem mennesker ... En sublimt utæmmet beretning ..."
- Mai Villadsen Ruby

Drustrups Bogblog

"Historien er noget anderledes end Vi er fem, men fælles for begge bøger er forfatterens fremragende sprog. Det har i begge tilfælde været en fornøjelse at begive sig ind i hans univers ... Kort fortalt er det en meget fascinerende historie fuld af fantasi ... Det gør bogen til en læseoplevelse, der er svær at glemme."
- Per Drustrup

Bogblogger.dk

"Faldbakken besidder en særlig evne til at lege med sproget på en måde, der er både smukt, intelligent og kraftfuldt ... Handlingen er uforudsigelig, og læseren bliver taget med på en rejse gennem det menneskelige sind ... Stakkel er en bemærkelsesværdig roman, der formår at gribe læseren på grund af sin originale skrivestil og handling."
- Kathrine Norsk

bogmennesket

"Hypen er real, alle snakker om Stakkel af norske Matias Faldbakken, anmelderne elsker den, alle anbefaler den ... Sproget er vidunderligt! Når du læser, får du lyst til at genlæse sidste side, blot for at få det hele med. Det er både en dannelsesroman, klimalitteratur og sprogkunst i en sammensmeltet kærlighedshistorie."
- Emilie Schultz-Nybye


Køb 'Stakkel' hos din foretrukne boghandler

Bog

ca. 192 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 5. marts 2024

Oversætter: Sara Koch

Omslag: Dan Solbach

Format: Hæftet

ISBN: 9788743406433

Lydbog

Udg. dato: 5. marts 2024

Oversætter: Sara Koch

Omslag: Dan Solbach

Format: Download

ISBN: 9788743406457

E-Bog

ca. 192 sider

Udg. dato: 5. marts 2024

Oversætter: Sara Koch

Omslag: Dan Solbach

Format: ePub

ISBN: 9788743406440

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu