"En af den slags historier, som læseren kan lade sig opsluge af og glemme tid og sted"
- Jyllands-Posten om Havets kirkegård
Aslak Nore (f. 1978) er norsk journalist og forfatter. Han har skrevet flere non-fiction-bøger og spændingsromaner, og Havets kirkegård er hans fjerde roman. For den historiske thriller, Ulvefellen (2017, da. Ulvefælden), vandt han den norske krimipris, Riverton-prisen.
Aslak Nore har tidligere været journalist i Mellemøsten og Afghanistan og har desuden været soldat i NATO’s styrker i Bosnien. Han bor i dag i Provence med sin familie.
I anmeldelsen af Havets Kirkegård skrev norske VG om Aslak Nore: "Han udmærker sig i flamboyante parodier på forlagsdynastier, kendte læger og andre karakterer hentet fra det bedste borgerskab. Og viser samtidig muskler som en rigtig actionforfatter."
I juni 2024 udkom Ingen skal drukne, der er en selvstændig fortsættelse til Havets kirkegård, om det rige og magtfulde Falck-familiedynasti.