Aslak Nore fortæller her om litterære virkemidler og om at bringe personlige erfaringer ind i litteraturen.
Norske Aslak Nores spændingsroman Havets kirkegård undersøger, hvor grænserne går mellem loyalitet og sandhed. Men først og fremmest er det en fortælling om et norsk familiedynasti og den magtkamp, som opstår i dødens kølvand.
Havets kirkegård er solgt i over 50.000 eksemplarer i Norge.
Hvilken slags læseoplevelse giver du læseren i Havets kirkegård?
Det er et familiedrama om kærlighed, svære relationer, forræderi og hemmeligheder bygget op som en spændingsroman. Vi følger den velhavende og indflydelsesrige Falck-familie, hvis skæbne er flettet sammen med Norges historie. Da den 95-årige matriark Vera, en forfatter med 50 års skriveblokering begår selvmord, udløser det en kædereaktion.
Veras testamente er forsvundet, og hendes barnebarn Alexandra 'Sasha' Falck bliver opslugt af at finde ud af, hvad der er op og ned. Bogen forsøger at få nuancerne i konflikten mellem sandhed og loyalitet frem. Sashas far, Olav, værner om familien Falcks motto 'familia ante omnia' – familie frem for alt. Det går efterhånden op for Sasha, at hendes bedstemor forsøgte at fortælle en helt anden historie om familien og landet – og blev bragt til tavshed.
Vi finder ud af, at Veras hemmeligheder er gemt i et upubliceret manuskript med titlen 'Havets kirkegård', en historie om en skibskatastrofe, der fandt sted langs den naturskønne kyst i Nordnorge i 1940 – og vi finder også ud af, at Sashas største modstander i jagten på sandheden er den person, hun elsker mest, nemlig hendes far Olav, der overlevede ulykken som nyfødt baby.
Det er kort fortalt hovedplottet.
Jeg ville gerne lave en fortælling om en stor dysfunktionel familie, som er udgangspunktet for en række sideplots. Og så ville jeg gerne skrive en stor roman ved at bruge en masse litterære virkemidler fra det 19. århundrede: Forsvundne testamenter, skjulte arvinger, sammenflettede melodramaer, vidtstrakte sideplots, der pendulerer mellem at foregå på en overdådig ejendom og skyttegrave på en slagmark – og så kombinere det hele med tempoet fra en moderne thriller.
Hvordan følger du familien Falck i den næste og kommende romaner?
I anden bog retter jeg fokus mod Hans. Det filosofiske emne, jeg vil udforske i bind 2, er djævlepagten. Hvad sker der med en socialist, der arver 12 milliarder norske kroner? Hans beslutter sig for at rette sin energi og nyerhvervede rigdom mod Arktis, et vildt fascinerende sted, hvor klimaforandringerne skaber et nyt, stort spil af geopolitik mellem Rusland, Kina og NATO-landene.
Hvorfor begyndte du at skrive litteratur, og hvordan har du udviklet dig som forfatter?
Freud sagde noget i stil med, at forfattere er dagdrømmere, der aldrig er holdt op med at drømme, og det ramte mig. Jeg brugte meget af min barndom på at dagdrømme – om at forlade det kedelige Norge, ride gennem ørkenen på kamelryg, krydse junglen og gifte mig med en smuk, lokal prinsesse. Da jeg var yngre, var jeg udsendt som soldat på Balkan, og det gav mig adgang til en verden, som få mennesker rigtigt kender.
Erfaringerne fra dengang kunne jeg senere bruge, da jeg arbejdede i Afghanistan og Mellemøsten som journalist. Men mange af de historier, spioner, specialstyrker og lignende kilder har fortalt mig i felten, var umulige at efterprøve og derfor potentielt ulovlige at publicere. I stedet har jeg så brugt dem i fiktion. Mine første spændingsromaner var baseret på mine oplevelser og erfaringer.
"Freud sagde noget i stil med, at forfattere er dagdrømmere, der aldrig er holdt op med at drømme, og det ramte mig."
Jeg er overbevist om, at fiktion afspejler det liv, vi lever, og de seneste par år har jeg tilbragt meget tid en stor familie fra den øvre middelklasse i Provence. Jeg slog mig ned, fik et barn, blev skilt og forelsket igen, som folk på min alder gør. Jeg har kombineret mine erfaringer fra familielivet med min viden om spionernes mørke verden. Og når du bor i udlandet, savner du helt uundgåeligt dit hjemland. Det var nemmere for mig at skrive om Norge fra udlandet. Jeg håber, at man som læser kan mærke længslen.
Hvad læser du i øjeblikket?
Jeg læser altid forskellige bøger samtidigt – på forskellige platforme. Jeg begyndte som non fiction-forfatter og har redigeret bøger i den genre i 15 år, så jeg forsøger at læse en masse historisk og aktuelt stof om de emner, jeg undersøger. Det betyder, at jeg i øjeblikket læser en masse om Arktis, Rusland og koldkrigsspionage for at kunne skabe et troværdigt bagtæppe til min historie.
Men det er gået op for mig, at Havets kirkegårds uventede succes i Norge ikke handler om min research. Det er nødvendigt, men ikke nok i sig selv. Det viser sig, at folk er meget glade for det stramme familiedrama.
Jeg har lige læst Franzens seneste roman og Bulgakovs Mesteren og Margarita, som også indeholder et vidunderligt plot om at indgå en pagt med djævlen. For nyligt har jeg også hørt Tolstojs Krig og fred, intet mindre (ja, jeg kører og løber meget!) Jeg læste den, da jeg var yngre, men det er den slags historie, man burde læse i forskellige livsfaser. Jeg synes, den er endnu mere spændende nu.