"Jeg er kok, smagsudvikler og foredragsholder – og et menneske med trang til at gøre en forskel. I mit køkken kan alt lade sig gøre"
- Claus Holm
Claus Holm (f. 1970, Vejle) er uddannet kok, foredragsholder og kogebogsforfatter.
Han har i mange år arbejdet i restaurationsbranchen som både ansat og selvstændig i ind- og udland. Kærligheden til smagsudvikling og gode råvarer dyrkes dagligt i Claus Holms "arbejdshule" i hjembyen Svendborg, hvor ro og inspiration findes i den smukke natur, de lokale producenter samt de friske råvarer, som Sydfyn emmer af.
Claus Holm er involveret i COOP's Sammen om bedre mad, et projekt der forsøger at mindske afstanden mellem producent og forbruger.
Han har udgivet en lang række kogebøger, og kan til sit CV også tilføje at have lavet mad til H. M. Dronning Margrethe, stillingen som fast kok i Go' morgen Danmark samt at have udviklet sit eget kvalitetskøkkengrej.
Særligt hans airfryer fylder meget både i privaten, og når han rejser landet rundt og laver mad i sin foodtruck. Passionen har udmøntet sig i kogebogen Holms airfryer 4ever.
I august 2024 udkom Holms airfryer – mere kærlighed i skuffen med endnu flere lækre opskrifter fra både fjerne himmelstrøg og Holms egen køkkenhave.
Få måneder efter, i november 2024, udkom Julen varer lige til påske i din airfryer med opskrifter til de danske højtider – lige fra klassisk julemad, mere Holmsk julemad, gode retter til en festlig nytårsaften, fastelavnsboller og til lækker påskemad.
"Den mad, du laver til andre, er kærlighed"
TV-kokken Claus Holm var en af de første, der tog airfryeren til sig i Danmark, og det blev til en særdeles hed omfavnelse.
I dette interview fortæller han om, hvad der er så særligt ved den lille køkkenmaskine, og hvorfor mad mest af alt handler om kærlighed mellem mennesker.
Foredrag med Claus Holm
Vil du gerne booke Claus Holm til et foredrag?
For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du kontakte forfatteren her ...