Gunnhild Øyehaug

Gunnhild Øyehaug

Internationalt anerkendt forfatter, som skriver underholdende og skarpt om de bånd, der binder os sammen som mennesker.

"Øyehaug skriver umådeligt stilsikkert, humoristisk og friskt."
- Information

Gunnhild Øyehaug (f. 1975, Volda) debuterede som forfatter i 1998 med digtsamlingen Slaven av blåbæret og har siden skrevet både noveller, essays, romaner og filmmanuskripter. Hendes bøger er udkommet på flere sprog, blandt andet novellesamlingen Knuder (da. 2018) og romanen Vente, blinke (2010), der blev nomineret til den amerikanske National Book Award og har givet hende stor international anerkendelse.

I 2020 udkom hendes roman Præsens Maskine, om hvilken Berlingske skrev: "En fabelagtig fortælling ... Som læser bliver man suget med på Gunnhild Øyehaugs syret ekvilibristiske sprogrejse mellem de adskilte verdner, de ensomme øjeblikke, mærkelige klaverøvelser, fejllæsninger og tilfældets uforudsigelige konsekvenser ... En usædvanlig stimulerende læseoplevelse."

Med novellesamlingen Onde blomster (2022) udforsker Gunnhild Øyehaug novellen som genre, og hun både læner sig op ad og bryder de traditionelle genrekonventioner.

Gunnhild Øyehaug er uddannet i litteraturvidenskab fra Bergen Universitet og har tidligere været medredaktør på tidsskrifterne Kraftsentrum og Vagant samt litteraturkritiker for Morgenbladet og Klassekampen. I dag arbejder hun som underviser på Skrivekunstakademiet i Hordaland.

"Knuder er en både smuk og komisk fortælling om begær og bedrag og om længslen efter at blive set," skrev Politiken i en 5-stjernet anmeldelse.

I USA er hun blevet kaldt 'novellens norske mester' af The New Yorker-kritikeren James Wood, og hendes roman Vente, blinke blev nomineret til National Book Award 2018, der er en af de mest prestigefyldte litterære priser i USA.

Onde blomster
Bog

Onde blomster

Læs mere om Onde blomster
Præsens Maskine
Bog

Præsens Maskine

Læs mere om Præsens Maskine

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu