Jens Smærup Sørensen

Jens Smærup Sørensen

Dansk forfatter, der bl.a. har modtaget De Gyldne Laurbær og Aakjærprisen for sine bøger.

"Den mest betydningsfulde periode i mit liv var, da jeg bestemte mig for, at jeg ville være forfatter"
- Jens Smørup Sørensen til Kristeligt Dagblad

Jens Smærup Sørensen (f.1946, Staun) er forfatter og uddannet cand.phil. i dansk samt tidligere medlem af Det Danske Akademi. Han debuterede i 1971 med digtsamlingen Udvikling til fremtiden og har i dag en lang række anmelderroste novellesamlinger og romaner bag sig, bl.a. Katastrofe (1989) og Kulturlandsbyen (1996).

I løbet af 1990’erne var Jens Smærup Sørensen bosat i Luxemburg, hvor han underviste på Europaskolen. I 2007 fik han sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage om bondefamilierne Godiksen og Lundbæk og det moderne samfunds indtog.

Jens Smærup Sørensen har gennem sit forfatterskab modtaget adskillige priser bl.a. Det Danske Akademis Store Pris i 1990, De Gyldne Laurbær i 2008, Weekendavisens Litteraturpris samme år og senest Aakjærprisen i 2016.

Han er en af redaktørerne bag antologien Toppen af Danmark (2024), hvor en række danske forfattere går på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen.

Toppen af Danmark
Bog

Toppen af Danmark

En antologi om nordjysk litteraturhistorie fortalt af forfattere med hjerte i Nordjylland.
Læs mere om Toppen af Danmark

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu