"Julie Sten-Knudsen demonstrerer en skarp og præcis sprogfornemmelse"
- Weekendavisen
Julie Sten-Knudsen (f. 1984, Frederiksberg) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og har gået på den svenske forfatteruddannelse Litterär Gestaltning i Göteborg.
Hun debuterede med digtsamlingen Hjem er en retning i 2011, som blev præmieret af Statens Kunstfond. Siden har hun udgivet en række digtsamlinger samt essays.
Hendes digte er oversat til tysk, polsk, bosnisk, svensk og engelsk og har været publiceret i en række danske og internationale aviser og tidsskrifter, bl.a. The Guardian, Asymptote, Utflukt, Apparatur og Hvedekorn.
Julie Sten-Knudsen var fra 2014 til 2016 en del af redaktionen på forlaget Arena og har også udgivet digte på eget forlag, kaldet PJ Press.
I 2021 udkom digtsamlingen Syv lag, der kredser om kejsersnit, og hvad det vil sige at sætte et barn i verden. Digtsamlingen høstede bl.a. fem hjerter i Politiken. Samme år modtog hun det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
Essaysamlingen Sang for brummere udkom i marts 2024. Her skriver Julie Sten-Knudsen om at finde vej ud af en depression, begynde til tennis og andre former for forandring.
Læs mere om Julie Sten-Knudsen på hendes hjemmeside.
"Vi skal have et sprog for den ødelæggelse, der finder sted – og for alternativerne"
Hvordan blev digtsamlingen Syv lag til? Og hvordan kan digte være med til at redde kloden?
I dette interview forklarer Julie Sten-Knudsen om sin proces og inspiration til digtene.
Foredrag med Julie Sten-Knudsen
Vil du gerne booke Julie Sten-Knudsen til et foredrag?
For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du læse mere på forfatterens hjemmeside.