"Tænk, hvis alle børnebogsforfattere var lige så velskrivende og indstillet på at møde læserne i øjenhøjde som Daneskov."
- Ekstra Bladet
Lars Daneskov (f. 1963) er journalist og forfatter til en lang række bøger.
Han står bl.a. bag børnebogsserien Anton & Molly om sære voksne, gode venner og masser af ost. For første bind i serien, Anton & Molly – Tro, håb og gorgonzola, modtog Lars Daneskov BMF's Børnebogspris i 2013, der uddeles af boghandlerne til årets bedste børnebog.
I en femstjernet anmeldelse af serien skrev Ekstra Bladet:
"Tænk, hvis alle børnebogsforfattere var lige så velskrivende og indstillet på at møde læserne i øjenhøjde som Daneskov. Sprog og indhold går hånd i hånd med humoren og de gale streger ... Det efterlader både børn og voksne klukkende."
Af andre Daneskov-børnebøger kan bl.a. nævnes Mor har en baby inde i maven (2012, genudgivet i 2024) og Drengen der var bange for det meste (2023) samt højtlæsningsserien Sommer i Bella Vista (2023 -).
Selvom Lars Daneskov er kendt for sine mange skægge og komiske børne- og ungdomsbøger, udmærker han sig i den grad også i det mere alvorlige. Det markerede han bl.a. med romanen Med døden til følge (2022), der er en gysende fortælling om sorg og savn og om forpligtelsen til at leve videre, også når andre dør.
Om bogen skrev Ekstra Bladet i en femstjernet anmeldelse:
"Normalt er der store grin i Lars Daneskovs børne-og ungdomsbøger, men nu beviser han, at han også formår at skrive om døden, om sorgen og om det at være blevet tilbage, når man er søsteren med de knuste forældre. Smukt og vedkommende."
Lars Daneskovs bøger er solgt til bl.a. Rusland, Kina og Tyskland.
I 2025 udkom Natløber – en historie om fællesskaber og om at stå udenfor, og i skovens mørke tager Malte en beslutning og stikker af fra dem, han engang kendte som venner.
"Det er en ubarmhjertig tid, der for nogen ender med at give livslange ar"
Læs med, når Lars Daneskov fortæller om de første, skrøbelige teenageår og om sin ungdomsroman Natløber – en historie om fællesskaber og om at stå udenfor.
Foredrag med Lars Daneskov
Vil du gerne booke Lars Daneskov til et foredrag?
For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du læse mere på forfatterens hjemmeside.