"Namina Forna kunne være YA-fantasys Toni Morrison"
- Refinery 29
Namina Forna (f. 1987, Freetown) er født i Sierra Leone, men emigrerede med sin familie til USA under borgerkrigen i 1990’erne. Hun arbejder som manuskriptforfatter og producer til film og TV.
De blodgyldne – Dødløs er Namina Fornas romandebut og første bind i fantasy-trilogien om sekstenårige Deka, der har nogle helt særlige evner.
Som barn elskede Namina Forna fantasy-genren og J.R.R. Tolkien. Men da hun så den første Ringenes Herre-film i biografen, undrede hun sig over, at ingen på skærmen lignede hende. Derfor udspiller De blodgyldne-trilogien sig i en Afrika-inspireret fantasyverden.
”Jeg ville sætte sorte og brune mennesker i spidsen for denne verden. Og jeg ville placere kvinder, der så ofte er blevet skubbet ud i periferien af fantasy, i centrum for fortællingen,” skriver Namina Forna i The Guardian.
Andet bind i serien, De blodgyldne – Nådeløs, udkom i oktober 2022, mens tredje og sidste bind, De blodgyldne 3 – Gudløs, udkom i oktober 2024 og er solgt til udgivelse i 25 lande.
Videohilsen fra Namina Forna
"Altså, din fortælling er god, men ingen vil købe noget om sorte"
I årevis fik Namina Forna afslag af forlagene, men da filmen Black Panther blev en international succes, skete der noget.
I dette interview fortæller hun, hvordan hendes trilogi De blodgyldne blev til, og hvorfor det var så vigtigt for hende at skrive den.