Spring til hovedindhold
Stine Pilgaard

Stine Pilgaard

En af Danmarks store litterære stemmer. Har modtaget en række priser, blandt andet De Gyldne Laurbær og Weekendavisens litteraturpris.

"Stine Pilgaard har et udpræget parodisk talent, så man klukler, når hun spidder sine personer." - Politiken

Stine Pilgaard (f. 1984, Aarhus) debuterede i 2012 med romanen Min mor siger, der blev præmieret af Statens Kunstfond, nomineret til DR Romanprisen og fik debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat.

I 2015 fulgte hun succesen op med romanen Lejlighedssange, der modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016).

Begge bøger er oversat til norsk af Erlend Loe, Min mor siger desuden til islandsk. I maj 2020 udkom hendes tredje roman Meter i sekundet.

"Årets udgivelse ... En fuldstændig fabelagtig roman om at falde til langt ude på landet og midt i livet," skrev Jyllands-Posten i en seksstjernet anmeldelse.

Stine Pilgaard modtog De Gyldne Laurbær 2020 og Weekendavisens litteraturpris for Meter i sekundet. Romanen har også været nomineret til adskillige priser, heriblandt Politikens Litteraturpris, Læsernes Bogpris og DR Romanprisen.

Meter i sekundet udkom i 2023 som spillefilm. Bag projektet står Nordisk Film med Hella Joof som instruktør.

I oktober 2021 udgav Stine Pilgaard sammen med Katrine Muff musikbogen De korte sætningers land. Katrine Muff har sat musik til sangene fra Meter i sekundet, hvoraf to også indgår i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Stine Pilgaard og Katrine Muff modtog Den Folkelige Sangs Pris 2021 for deres samarbejde om sangene til Højskolesangbogen.

Stine Pilgaard læser højt fra 'Ti vilde heste'

"Langsomt lærer vi ejendomsmæglernes sære, glitrende sprog at kende, det er funktionelt, men også følelsesladet." Hør Stine Pilgaard læse højt fra Ti vilde heste.
Stine Pilgaard læser højt fra 'Ti vilde heste'

Booking

Foredrag med Stine Pilgaard

Vil du gerne booke Stine Pilgaard til et foredrag?

For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du læse mere på forfatterens hjemmeside.