"Når jeg skriver, har jeg først og fremmest barnet i fokus"
Første bind i den populære børnebogsserie om Anton & Molly kan i 2023 fejre 10-årsjubilæm, og i den anledning genudgives alle fem bøger.
Forfatteren Lars Daneskov fortæller her om universet, inspirationen til serien og de forskellige lag i historierne, som henvender sig både til børn og voksne.
Altid på barnets side – for familiens skyld
Anton & Molly var første gang, jeg lavede det, jeg vil kalde familiebøger.
Når jeg skriver, har jeg altid først og fremmest barnet i fokus, og står jeg med et valg i forhold til sprog eller handling, om hvorvidt jeg skal gå med det, et barn vil synes er sjovt eller noget, en voksen vil finde klogt, vil jeg altid være på barnets side.
Men samtidig forsøger jeg hele tiden at have et lag i bøgerne, som også taler til den voksne læser, så Anton & Molly er et univers, man kan have sammen med sine børn i fælles læsning.
"Jeg var selv en dreng, der i alt for mange situationer forsøgte at gemme mig bag andre"
Min mor var ikke ostehandler
Anton er den af mine karakterer, som måske minder mest om mig selv.
Min mor har godt nok aldrig været ostehandler, men lige som rigtig mange andre kender jeg en del til at være et barn, der alt for tidligt tror, det skal tage ansvaret for sine voksne. Også Antons ængstelighed kender jeg.
Jeg var selv en dreng, der i alt for mange situationer forsøgte at gemme mig bag andre og sjældent gik forrest. Desværre havde jeg ingen Molly dengang, som lærte mig at turde. Det ville jeg faktisk gerne have haft.
"Et univers, der bliver ved med at give"
Universet, der bliver ved med at give
Rammen med en dreng og hans mor, der er ostehandler, er i virkeligheden uhyre simpel. Alligevel er det et univers, der bliver ved med at give.
Dels er der alle ostene med deres navne og lugte, der rummer virkelig meget barnlig komik, men først og fremmest er der det lille kammerspil mellem Anton og Mor, hvor Mor hele tiden vil udvikle sig selv med yoga, meditation, slankekure, opera eller sågar kærlighed, og hvor Anton med barnets blik oplever det meste af det som lidt farligt og tror, han må hjælpe.
"Pernille Lykkegårds tegninger er en uvurderlig del af bøgerne"
Der skal være noget til Pernille
Pernille Lykkegårds tegninger er en uvurderlig del af Anton & Molly-bøgerne, og hendes streg er altid med som en skøn udfordring, når jeg skriver.
Når Anton og Molly for eksempel tager på roadtrip på en brugt lama, er det fordi, jeg ved, at Pernille elsker at tegne dyr og garanteret også vil elske at tegne lapper på en lama.
På samme måde skal Antons mor selvfølgelig klædes ud som en havfrue og have en hat af blomkål, fordi jeg ved, det kan give guldtegninger. Der skal være noget til Pernille.
"Det sjoveste for mig er at høre, hvordan serien lever derude på børneværelserne"
En mor og hendes kommoder
Anton & Molly har fulgt mig gennem ti år og nærmest fået deres eget liv. Tro, håb og gorgonzola har været teaterstykke, og serien er udgivet i Aserbajdsjan, men det sjoveste for mig er at høre, hvordan serien lever derude på børneværelserne.
På et tidspunkt fik jeg en mail fra en mor, der fortalte, hvor svært det havde været at klæde sin søn ud som Pappa til fastelavn, fordi Pappa er både skaldet og meget behåret.
En anden mor har kaldt sine børn for "kommoder" de sidste mange år, fordi jeg bruger det udtryk i en af bøgerne. Man skal passe på, hvad man skriver.
"En butik, der hedder Torbens Dametøj, giver bare billeder i hovedet"
Navne og steder
Navne er noget af det sjoveste at finde på, og jeg elsker, når de er sjove at sige og gør min mund glad.
Hr. Godtmod har fået sit navn, fordi jeg hørte nogen synge, at de var "ved godt mod" og syntes, at det lød som en person.
Walter Flottenheimer er opkaldt efter en café, jeg gik forbi.
Baba Buddha Masala lyder som new age, men er vel startet med spisekortet på en indisk restaurant.
Vladimir Slavislav lyder simpelthen som en russisk komponist, og en butik, der hedder Torbens Dametøj, giver bare billeder i hovedet.
