"Jeg må indrømme, at jeg hver gang bliver bevæget og lykkelig"

Hvad handler Sommerferiedigte om for dig?

Bogen handler om almindelige ting, der sker i en familie i løbet af en sommerferie. Mor og far og tre børn, herunder en teenagedatter, og biltur og strand og brætspil og skænderier og kærlighed og alt derimellem.

Det er oprindeligt en omfattende dagbog, der så er skåret ned og kogt ind til vers, eller "knækprosa" vil man nok kalde det. Turen går rundt i Danmark, så det er også et flygtigt Danmarksbillede. Vi kommer op i Nordvestjylland ved Vesterhavet, til Fåborg, og der er også mange uger med "hjemmeferie" i lejligheden på Frederiksberg.

Der er mange situationer, hvor tingene ikke helt bliver, som man måske ønskede det. Der er en del situationer, hvor øvelsen for jeget er at trække vejret og acceptere tingene, som de er.

Hvad er din metode?

Jeg arbejder ud fra ønsket om at "stille mig til rådighed". Hvad kan jeg bruges til her? Sådan spørger jeg mig selv hver dag – og det er noget, jeg bruger i kunsten og i livet i øvrigt. Det er noget med at træde til side og hengive sig til noget, der ikke er en selv.

Jeg kom på sporet af det, da jeg for nogle år tilbage begyndte at arbejde som vicevært. Så tænkte jeg: Nu stiller jeg mig til rådighed for det her arbejde så godt, jeg kan. Og jeg stiller skriften til rådighed for situationen. Det blev til en stor dagbog, som jeg så kogte ned til vers.

Metoden gav så meget mening for mig, at jeg nu har lyst til at anvende den på alt muligt. Fx har jeg nu lavet en bog med overskriften "Sommerferie". Og jeg er næsten færdig med en, der hedder "Per, 1. klasse" der tager udgangspunkt i en omfattende registrering af min søns liv i 1. klasse i folkeskolen.

Det er en form for poetisk realisme eller poetisk dokumentarisme. Det viser sig nemlig, så vidt jeg kan skønne, at vers kan indfange noget rent dokumentarisk, som ingen andre genrer eller kunstformer kan.

Hvordan har din arbejdsproces været rent praktisk?

Det begynder med min poetik, der som sagt er, at jeg må stille mig til rådighed. Det omsætter jeg så til en kunstnerisk praksis, og denne praksis begynder med et valg af en overskrift. I dette tilfælde "sommerferie".

Nu skal skriften så stille sig til rådighed for den overskrift. Det betyder, at alt skal skrives ned. Det handler ikke om at skrive noget flot eller poetisk eller fantastisk på nogen måde. Det handler bare om at få banket skidtet ned – og det sker helst på skrivemaskine og ellers i hånden, hvis jeg er ude i felten.

Det kan føles som en sur pligt, men det er kun befordrende for det færdige resultat. Det ender med en stor bunke skrift, som jeg ikke har kigget på undervejs.

Når den valgte tidsperiode er færdig, vendes bunken, og det hele tastes ind på computeren. Et stort rugbrødsarbejde. Pyh. Og det hele brækkes op i verslinjer. Det egentligt kreative kommer nu, og det består i at skære materialet ned. Man må intet tilføje. Kun fjerne. Og jeg ender med at fjerne omkring 95 procent af det oprindelige materiale.

Jeg må indrømme, at jeg hver gang bliver bevæget og lykkelig, når jeg ser, hvordan de her små undseelige verslinjer kan indfange virkeligheden. Ren registrering uden dom og vurdering.

Hvad vil du gerne med bogen?

I mit eget liv er jeg meget optaget af at slippe kontrol og af at være accepterende og ikke-dømmende. Det er noget, jeg er ret dårlig til, og så må man jo træne. Det er også et spor i bogen – at jeg går i et "program" og har en praksis med bøn og meditation og sådan noget.

Digtene bliver den zen, som jeg ikke kan finde ud af fastholde ellers. Det hele er på den ene side er meget dumt og simpelt – altså "min sommerferie" er jo den mest amatøragtige overskrift, en tekst kan have! – og så samtidig, håber jeg, kan teksten viderebringe en meditativ, rent registrerende holdning til tingene.

Skriften har stor kraft, når man stiller sig til rådighed for den med sin tid og sine sanser. Skriften må på sin side stille sig til rådighed for en situation.