"Det er let for voksne at mane til besindighed, så længe børn alligevel intet kan gøre, men hvad nu hvis de kunne?"

Sara Ejersbo har skrevet Fugl Fønix, der er en superhelteroman. I bogen får læseren gennem vidneudsagn, politiafhøringer og artikler afdækket, hvad der skete den dag, det regnede med pengesedler fra Nordisk Kapital.

Her fortæller hun, hvordan ideen til 'Fugl Fønix' opstod, og hvorfor superhelten er en spændende figur at arbejde med.

Hvad er Fugl Fønix for en fortælling?

Fugl Fønix handler om en dreng, der møder sit store idol, superhelten Fugl Fønix, og måske/måske ikke får hjælp af hende til at gøre et par ting gode igen, som hans far har gjort forkert. Og måske er der mere, de kan rette op på sammen?

Det hele er fortalt gennem forskellige typer tekst i en mere dokumentarisk stil; interviews, afhøringer hos politiet, amatøroptagelser, uddrag af biografer og meget andet, som alt sammen er med til at lægge flere brikker i puslespillet, indtil læseren til sidst har det fulde billede af, hvad der egentlig skete den dag, det pludselig regnede med pengesedler ud over alle mennesker fra den nyligt krakkede og skandaleramte bank Nordisk Kapitel ...

Hvordan opstod ideen til Fugl Fønix?

Som barn fantaserede jeg om, at hele menneskeheden ville blive udslettet, så resten af planeten kunne få en chance.

Allerede dengang havde jeg ingen tillid til, at vi mennesker ville være i stand til at tilsidesætte os selv nok til at løse klimakrisen. Jeg synes ikke, jeg ser de følelser repræsenteret i litteraturen.

Bøger om at slukke for vandet, mens man børster tænder, eller at plantefrikadeller faktisk smager okay, har deres berettigelse, men vi svigter, hvis vi ikke adresserer børns dybere og voldsommere bekymring og frygt. Og deres berettigede vrede over, at vi ældre generationer er så sløve til at handle.

Jeg tænker, at klimaet er et oplagt sted at lege med tanken om superkræfter, og jeg har undret mig over, at med den vildt spændende og radikale tanke om mennesker med superkræfter, bliver mange superheltehistorier alligevel relativt ens og holder sig meget snævert inden for nogle bestemte rammer.

Jeg blev nysgerrig efter, hvad der ville ske, hvis man brugte den idé om en person, endda et barn, med superkræfter på en ny måde og kombinerede den med et ønske om at ændre verden og ikke bare hjælpe magthaverne mod nogle superskurke, men i stedet turde tage livtag med, at de største skurke jo er os selv.

Hvem er hovedkarakteren?

Ingo er et retfærdighedselskende barn, som vil rense sin fars navn, indtil han til sin forfærdelse opdager, at faren efter al sandsynlighed har gjort det, han bliver beskyldt for.

Ingo indser, at hvis han virkelig vil retfærdigheden, kan han jo ikke kun ville den, når det hjælper hans far, og derfor sætter han sig for i stedet at gøre noget for at rette op på farens fejl.

Jeg tror, mange børn er frustrerede over, hvordan voksne opfører sig, og hvad voksne anser for vigtigst i verden lige nu, og derfor ville jeg gerne udstyre sådan et barn med muligheden for rent faktisk at ændre noget.

Hvilke temaer har været vigtige for dig at dykke ned i i Fugl Fønix?

De ting, som optager Ingo (og Fugl Fønix) i bogen, er ting, som også optager mig.

Hvordan skaber vi en retfærdig verden? Hvad gør vi for at bremse klimakrisen? Kan det gøres gennem fredelige protester og en underskriftindsamling, eller skal der voldsommere midler i brug? Er det muligt at vide med sikkerhed, hvad der er retfærdigt, og er det overhovedet nødvendigt? Eller er det vigtigst bare at gøre noget?

Det er let for voksne at mane til besindighed, så længe børn alligevel intet kan gøre, men hvad nu hvis de kunne? Det har jeg haft lyst til at udforske i den her bog.

Børnelitteratur handler ofte om følelser, og på den mest vidunderlige måde, men jeg savner bøger, der også viser, at børn har (og godt må have) holdninger til store emner.

Marvel har deres egen version af Pippi Langstrømpes credo om, at den, som er meget stærk, også bør være meget rar ("with great power comes great responsibility"), men Pippi modsatte sig faktisk samfundets normer en hel del mere, end heltene gør! Jeg ville gerne give Fugl Fønix og Ildfluen mere af den vilje og det mod til at gå deres egne veje.

Selvom du har skrevet over 50 bøger, så er superhelteromanen en ny genre for dig. Hvordan har det været?

Jeg har været dybt i kaninhullet af konspirationsteorier og tænkt en masse over superheltes funktion i populærkulturen, hvor de fylder så meget.

Kan man overhovedet være "god", hvis man slås mod andre og endda altid vinder? Er det en trøst at fantasere om helte, der kan fikse alt med deres superkræfter, eller bliver vi apatiske af det?

Verdens problemer er jo enormt komplekse. Hvad hjælper overnaturlig fart mod fældningen af regnskoven? Kan ubegrænset styrke fikse problemer med stress og mistrivsel? Hvorfor kaster superhelte sig ikke over en af de mere end 100 væbnede konflikter i verden lige nu? Hvorfor samler de ikke plastic i havene? (Det gør de så også i min historie!)

Det var fedt og øjenåbnende at kigge på superheltene i et mere kritisk lys og gav mig lyst til at gå endnu længere og i den sidste ende se, om det kunne blive til en lige så spændende superheltehistorie, men med mere vildskab.

Normalt sættes superhelte altid op mod en superskurk, så de har nogen at slås med, men hvad sker der, hvis man fjerner skurken? Måske vil et barn med superkræfter slet ikke kæmpe for den eksisterende samfundsorden.

Vores håndtering af klimakrisen er for eksempel et område, som børn typisk ser anderledes på. Eller fordelingen af velstand? Mange børn er naturligt politiske og reagerer stærkt på uretfærdighed. Det nye for mig i den her bog har så været, at her kan de rent faktisk gøre noget ved det!

Og hvordan har det været anderledes?

Det har været spændende og udfordrende at fortælle en historie på den her måde med en blanding af forskellige fragmenter og med små indlagte spor til læseren, som jo undervejs skal forholde sig til, hvem der mon har samlet alle de her spor, og om de tror, det er Ingo, der er superhelten Ildfluen, og om de mener, at børnenes selvtægt er retfærdig eller ej.