"Jeg kan godt lide nørdede sportsbøger og -biografier."
I Mig & min bogreol fortæller forfattere, oversættere og andre litteraturelskere om deres bogreol og de værker, som står på hylderne. Her har vi besøgt Signe Amtoft. Hun er radio- og TV-vært og står blandt andet bag podcasts som 'Pippi for voksne' og 'Søren', om Søren Kierkegaard – og er vært på Premier League på TV3 Sport. Det er også hende, der har indlæst lydbogen af Naoise Dolans roman Godt selskab.
Hvilken fantastisk bog har du senest læst? Hvad handler den om, og hvorfor berørte den dig?
Der er 1000, jeg gerne ville nævne. Men Caging Skies af Christine Leunens er et godt bud. Den danner (meget løst) grundlag for filmen Jojo Rabbit, men er langt mere dyster. Leunens formår at skabe en enormt upålidelig fortæller i en dreng, der bliver hjernevasket af nazismen. Den er – på grund af hovedpersonens alder – simpelt skrevet, samtidig med at den tematisk er meget kompleks og tankevækkende. Den har ligget lidt under for, at folk har set filmen i stedet og så bliver skuffede over, at bogen ikke er sjov.
Hvilken bog ligger på dit natbord?
To fodboldbøger: Inverting the Pyramid af Jonathan Wilson om fodboldtaktikkens historie og Outside the Box af Duncan Alexander om fodboldstatistik. Jeg kan godt lide nørdede sportsbøger og -biografier, fordi de tilføjer et eftertænksomt lag til noget, der ellers går hurtigt og er i nuet. Men det ændrer sig hele tiden: Så er jeg i romanhumør, så i biografihumør. Der ligger bunker af halvlæste bøger overalt i mit hjem.
Hvilket forfatterskab vender du altid tilbage til?
Ottessa Moshfegh. Jeg elsker hendes tørre stil, dystre humor og ubehjælpelige karakterer, der på en måde er fanget i det individualistiske samfund, men i sidste ende alligevel prøver.
Og Nathalie Haynes, som skriver opdaterede udgaver af de græske myter, især fra et feministisk perspektiv, og jeg lapper det i mig.
Hvad er den næste bog, du skal læse?
Ha, jeg har et helt skab fuldt! Måske Irmgard Keun eller Rachel Cusk. Men nej, nok noget japansk eller sydkoreansk, tror jeg. Jeg elsker litteraturen fra de to lande. Jeg er generelt ikke så god til det overnaturlige eller det fantasyagtige, men de syrede - og ofte lidt ubehagelige - plottwists hos forfattere som Han Kang, Cho Nam-Joo, Sayaka Murata, Kyung Sook Shin og andre kvinder derfra, er ofte metaforer for et enormt rigidt østasiatisk patriarkat, og det er enormt veldrejet litteratur.
"Det ændrer sig hele tiden: Så er jeg i romanhumør, så i biografihumør."
Hvilken bog synes du, alle bør læse?
Frankenstein af Mary Shelley. Absolut klassiker, og mest af alt misforstået ad helvede til fra det sekund, man begyndte at filmatisere den. Udover monstret, som er så misforstået, er den i min optik også en meget, meget smuk allegori for forældreskab.
Jeg synes også, at alle bør besøge Janet Mocks memoirs om at være en ung transkvinde, først på Hawaii i Redifining Realness og så i New York i Surpassing Certainty. Titlerne er lidt selvhjælpsagtige, men historierne er så velfortalte og informative.
Derudover forfatterskaberne Elizabeth Acevedo, Edwidge Danticat, Chinua Achebe og Claudia Rankine. Alle sætter er vigtige stemmer i litteraturen fra og om deres respektive geografiske områder.
Hvor finder du inspiration til læseoplevelser?
Jeg elsker Goodreads og bibliotekets app (seriøst, bless folkebibliotekerne!). Så abonnerer jeg på New York Review of Books, som er lidt højpandet men helt fantastisk. Og så har min veninde Emma Holten og jeg en lille bogklub, hvor vi anbefaler hinanden ting. Vi har ret meget samme smag. Senest har jeg f.eks. vist hende Irmgard Keun, og hun har vist mig Elsa Morante. Noget for noget.
Hvilken forfatter – død eller levende – gad du godt møde?
Mit svar på dét spørgsmål har alle dage været Jane Austen. Hun havde en ekstremt tør humor, som var langt forud for sin tid, og jeg kan ikke vurdere, om hun var hylende morsom eller bare bitter. Men uanset hvad, tror jeg hun er sjov at gå på bar og people watche med.
"Jeg er generelt ikke så god til det overnaturlige eller det fantasyagtige."
Hvilken bog ville du ønske, du havde læst?
Brødrene Karamazov. Den betød meget for min mormor, som underviste i litteratur og også startede min glæde ved ord og litteratur. Hun kaldte den altid Brødrene Karamelsovs og døde af grin over sig selv. Da hun blev helt gammel, var det den eneste joke, hun stadig kunne huske. Jeg fik bogen for nylig, men synes, det er svært at komme i gang. Overspringshandlede så meget fra projektet for nylig, at jeg læste halvdelen af Forbrydelse og Straf i stedet. Dét er egentlig lidt dumt…
