"Det er aldrig helt til at vide, hvad der kommer ud af idé-bruseren."
I Skriveværkstedet fortæller Gutkinds forfattere om deres arbejde - om rutiner, research og hvad der inspirerer dem.
Her har vi talt med Anne Sofie Hammer, som sammen med illustrator Sofie Lind Mesterton står bag Mig & Mille – Helt i kage.
Bogen er første bind i en serie om at møde den helt særlige ven, der får dine idéer til at poppe som popcorn og latteren til at sprutte ud af både næse og mund.
Her ved mit dejlige skrivebord i min lyse havestue sidder jeg og skriver. Medmindre solen altså skinner for meget. Så kan man pludselig ikke se noget på skærmen. Jeg har ganske vist købt en lille parasol, jeg kan slå op på skrivebordet, men som regel ender jeg med at fortrække til andre steder i huset i tilfælde af sommer.
"Jeg har ganske vist købt en lille parasol, jeg kan slå op på skrivebordet"
Faktisk sidder jeg her heller ikke, hvis det er rigtig vinter. Så bliver det for koldt, og selvom jeg pakker mig ind i tykke tæpper og uldne sokker, så giver jeg som regel op til sidst og kryber sammen i sofahjørnet inde i stuen, tættere på brændeovnen.
Men altså – på alle andre tidspunkter er det netop her ved dette skrivebord, at jeg sidder og skriver mine historier. Når jeg altså har luftet hund og spist morgenmad og sat vasketøj over og vandet blomster og lukket undulaten ud og lavet lidt ekstra kaffe. SÅ sidder jeg her.
"Der kommer stråler af varmt vand ud, som på én eller anden måde forvandler sig til idéer"
Det er ganske vist ikke ved skrivebordet, at jeg plejer at få mine idéer. I stedet har jeg sådan en smart installation i mit hus, hvor der kommer stråler af varmt vand ud, som på én eller anden måde forvandler sig til idéer, når de rammer mit hoved. Ikke nødvendigvis idéer til den historie, jeg sidder og arbejder på for tiden.
Det kan lige så godt være idéer til fremtidige julekalendergaver, sjove titler på bøger, jeg aldrig har tænkt mig at skrive eller den præcise ordlyd til en tale i tilfælde af bryllup.
Det er aldrig helt til at vide, hvad der kommer ud af idé-bruseren. Men det sker ikke desto mindre ret ofte, at der også dukker nogle idéer op til netop den historie, jeg sidder og skriver på. (Når jeg ellers sidder der.)
Og hvis jeg endelig sidder ved mit skrivebord og stirrer ud i haven og slet ingen idéer har, så gør jeg som regel det, at jeg griber ud efter min telefon.
"Jeg ved efterhånden bedre end at tro på, at jeg sagtens kan huske idéerne dagen efter"
Måske står der en note med nogle helt geniale idéer, jeg i al hast skrev ned aftenen før, fordi de dukkede op, netop som jeg var ved at give slip på dagen.
Når det sker, famler jeg altid læsebriller og mobil frem igen og skriver det hele ned i en hurtigt note. (Jeg ved efterhånden bedre end at tro på, at jeg sagtens kan huske idéerne dagen efter.)
Og står der mod forventning heller ingen idéer fra aftenen før, kan jeg jo lige så godt lægge en kabale, nu hvor jeg har mobilen i hånden. Eller spille WordFeud med min redaktør. Bare så hun kan mærke, at jeg stadig er der og arbejder hårdt og koncentreret.
Billederne er illustreret af Sofie Lind Mesterton.