"Jeg skriver mine digte i hånden, de kan ikke opstå på en skærm."
I Skriveværkstedet fortæller Gutkinds forfattere om deres arbejde – om rutiner, research og hvad der inspirerer dem.
Her fortæller Julie Sten-Knudsen, forfatteren bag digtsamlingen 'Syv lag', om sin arbejdsproces. Om ikke at kunne skrive digte på computer, om rastløs energi og om det sårbare i at vise sine tekster til nogen for første gang.
Kontoret
Vores loftsrum har murstensvægge og et lille vindue, hvilket har gjort det muligt at indrette det som kontor. Her sad jeg, mens jeg skrev Syv lag.
Jeg kan godt finde på at sidde og skrive på en café eller ude i et landskab, men for det meste arbejder jeg hjemme. I perioder sidder jeg klistret til skærmen og har brug for total ro omkring mig. Andre dage har jeg en rastløs energi, går rundt om mig selv, hiver tilfældige bøger ud af reolen, skriver mange forskellige digte på én gang.
"Selvom det er sårbart at vise de første tekster til andre, kan jeg godt lide at gøre det ret tidligt i processen."
Læsninger
Tegningen har min veninde Astrid lavet. Hun er dramaturg og bidrog med en god og anderledes læsning af mit manuskript, hvor vi bl.a. talte om, hvem der var helt, og hvem der var hovedperson, men også om temaer og struktur.
Selvom det er sårbart at vise de første tekster til andre, kan jeg godt lide at gøre det ret tidligt i processen. Samtalerne om manuskriptet giver mig tit nye idéer og hjælper mig til at finde en retning.
"Så gælder det om ikke at stoppe op og tænke over det men blive ved med at skrive."
Notesbog
De her sætninger er fra et af bogens første digte. I noget tid havde jeg prøvet at skrive et digt om at føde, uden at kunne finde en form, men linjerne her blev en åbning, der gjorde det muligt at skrive resten af digtet.
Jeg skriver mine digte i hånden, de kan ikke opstå på en skærm. At slå op på en blank side og begynde at skrive kan være lige så frustrerende som vidunderligt. Jeg skriver meget, som jeg ikke bruger. Men pludselig kommer der nogle gode sætninger. Så gælder det om ikke at stoppe op og tænke over det men blive ved med at skrive og se, hvad der sker.
