"Dengang havde jeg ikke den fjerneste anelse om, at det en dag ville blive udgivet og læst af andre end mig selv."
I Skriveværkstedet fortæller Gutkinds forfattere om deres arbejde – om rutiner, research og hvad der inspirerer dem. Her har vi talt med Vilma Sandnes Johansson, forfatteren bag 'Tænk ikke på mig'.
På vej
Her sad jeg, da jeg begyndte at skrive på det, som senere blev til Tænk ikke på mig. Jeg var i tog med retning mod Spanien, og det var første gang, jeg skrev noget, som ikke var dagbog eller en skoleopgave.
Nu, to år senere, har jeg endnu ikke fundet et godt sted at sidde, når jeg vil skrive. Da jeg fandt dette billede, slog det mig, at det ofte er, når jeg er på vej, at jeg skriver bedst. Måske kunne det være en idé for mig at investere i et pendlerkort frem for at leje en atelierplads.
"Jeg glemmer at spise og drikke, og når jeg endelig falder i søvn, kører ord og sætninger i ring i mine drømme."
Før ordene dør
Jeg har endnu ikke fundet nogen god skriverutine. Jeg er heller ikke sikker på, om jeg nogensinde gør det. Jeg er bange for, at ordene så dør.
Samtidig bryder jeg mig heller ikke om, når det bliver for ustruktureret, og det gør det uden tvivl til tider: så skriver jeg, mens jeg om natten ligger i min seng og har Netflix kørende i baggrunden. Jeg glemmer at spise og drikke, og når jeg endelig falder i søvn, kører ord og sætninger i ring i mine drømme.
Det har jeg ikke billeder af, men jeg har et billede af min kat, Angel, som godt kan lide at lægge sig på mit arbejde.
"Jeg er meget striks med, at jeg kun må skrive, når jeg føler mig inspireret."
Inspirerende pauser
Jeg er meget striks med, at jeg kun må skrive, når jeg føler mig inspireret. Det gør jeg bestemt ikke altid. Så holder jeg pause.
Og tit er det faktisk i pauserne – når jeg befinder mig irriterende langt fra min computer – at jeg bliver inspireret. Ord og sætninger havner derfor i noterne på min mobil eller i den notesbog eller på den serviet, der måske ligger i min taske. En gang imellem sætter jeg mig så foran computeren for at samle det hele.
"Jeg ved, at jeg skriver bedst i hånden."
Skrevet i hånden
Jeg ved, at jeg skriver bedst i hånden. Det er dog sjældent, at jeg rent faktisk gør det. Forleden købte jeg nogle notesbøger, som jeg vil forsøge altid at have på mig. Men jeg er distræt og glemmer det.
Det allerførste kapitel i Tænk ikke på mig skrev jeg udkastet til på få minutter i min dagbog. Det var tidlig morgen på en ferie i Italien, og jeg kunne ikke sove. Dengang havde jeg ikke den fjerneste anelse om, at det en dag ville blive udgivet og læst af andre end mig selv.
