Læsekredsmateriale

Rosarium

af Charlotte Weitze

10. november 2021

"Wow – jeg kan ikke huske, at jeg har læst noget lignende før ... Charlotte Weitze fastslår med Rosarium, at hun er et af vores største internationale talenter."
- Berlingske om Rosarium

Start en vildtvoksende samtale i din læsekreds med vores materiale til Charlotte Weitzes anmelderroste roman Rosarium.

Her finder du spørgsmål til bogen, anmeldelser og et interview med Charlotte Weitze, hvor hun fortæller om sin research til romanen — der bl.a. bød på en tur til Europas eneste store urskov. 

Diskutér spørgsmål som:

  • I Rosariums første del møder vi bror og søster, som flygter ud i skoven, og Zarens søn, som er fascineret af botanik. Denne del rummer elementer af folkeeventyr og eventyrlig realisme, hvad synes du om denne måde at fortælle på? Hvad er det for en forvandling søster går igennem, hvordan kan hun overleve?

  • Johanne siger på et tidspunkt: "Det er, som om det med at fortælle sandheden bliver sværere og sværere med årene, ikke også, kære Marie? (...) – men sæt hvis den ikke er så vigtig?" Hvad er det for sandheder, der ikke kan fortælles? Og hvorfor mener Johanne, at det måske slet ikke er så vigtigt med sandheden?

  • Har planter sanser? Har de intelligens? Kan de kommunikere? Forstår vi egentlig den verden, der udfolder sig i naturen? Er den magisk? Har Rosarium givet dig et nyt perspektiv på naturen?


Rosarium

Download læsekredsmaterialet

Her kan du se og downloade læsekredsmaterialet til Rosarium af Charlotte Weitze.

Download læsekredsmaterialet

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu