Alberte og Jakob

Alberte og Jakob

Første bind (1926) i gribende trilogi om en ung kvinde og en kvindelig kunstners udvikling. En stor nordisk klassiker.

Stor nordisk klassiker - inspireret af forfatterens eget liv som kvinde og kunstner

Den unge Alberte vokser op i en lille by i den nordligste del af Norge omkring århundredeskiftet. Vinteren i nord er isnende, hendes fattigfine familie sparer på brændslen, og der findes heller ingen varme følelser i det hjem, hun vokser op i, pånær mellem Alberte og hendes bror, Jakob.

Alberte er knuget – af familien, af sin egen usikkerhed og af samfundets normer for, hvordan kvinder skal opføre sig. Alberte vil væk, mere ved hun ikke.

Alberte-trilogien er en udviklings- og kunstnertrilogi om den rastløse og atypiske romanheltinde Alberte. Trilogien udspiller sig i tiden før og efter Første Verdenskrig og står i dag som et hovedværk i norsk litteratur.

Oversat til dansk af Andrea Fehlauer.

Udgivelsesdato: 13. september 2023

Cora Sandel
Forfatter

Cora Sandel

En af Norges største forfattere kendt for Alberte-trilogien, som er inspireret af Cora Sandels eget liv som kvinde og kunstner.
Læs mere om Cora Sandel

Anmeldelser

Information

"Cora Sandels storslåede klassiker om en kvindes vej til at blive kunstner ... bør læses mange år fremover ... Oversætter Andrea Fehlauers løsninger i den næsten 100 år gamle tekst forekommer mig at være velvalgte og ofte meget elegante. Sandels sprog må have været en drøm at oversætte ... At læse disse romaner er som at gå igennem et galleri og se på malerierne, norsk naturalisme her, franskinspireret impressionisme der. Alle farverne, de valgte udsnit. Alene for beskrivelserne skal man læse Cora Sandel. For tidsbilledet, sproget, miljøskildringerne. Og selvfølgelig for det uforglemmelige portræt af Alberte"
- Kristin Vego

Weekendavisen

"Strålende udviklings-og frigørelsesfortælling ... udkommet i Andrea Fehlauers flot flydende og tidssvarende sprogdragt... Cora Sandels romaner har ekkoer af Henrik Ibsens Nora - hvad er prisen for selvstændighed og frihed? - og ikke mindst af den jævnaldrende Virginia Woolfs idé om kvindens behov for et eget værelse ... Et hovedværk i den norske litteraturhistorie og et centralt værk i den nordiske."
Klaus Rothstein

Dansk BiblioteksCenter

"Et stærkt psykologisk portræt af en kvinde, der trods tidens normer går egne veje. De nordnorske stuer, natur og parisiske kvarterer er eminent og virkelighedsnært beskrevet."
- Pia Bechmann / lektørudtalelse

Bogvaegten

"Cora Sandel skildrer, hvordan datidens kvinder havde langt færre valg end i dag. Hovedpersonen folder sig langsomt men sikkert ud. Derigennem beriges vi med en mindeværdig læseoplevelse ... Hvor ér det glædeligt at se denne fine dannelses- og udviklingesroman genudgivet."

Litteraturdk

"Jeg slugte Alberte & Jakob, da den flirter med en af mine yndlings stilarter, Bulderby for voksne, livet i en lille norsk by i Nordnorge, pligter, der skal udføres, slægt, der skal sikres, og drømme, der må dø på dén bakke."

hendeboganmelderen

"Værkerne er fine og velskrevne, og de får mig til at sætte pris på at være kvinde i dag."


Køb 'Alberte og Jakob' hos din foretrukne boghandler

Bog

314 sider

Vejl. udsalgspris: 249,95 kr.

Udg. dato: 13. september 2023

Oversætter: Andrea Fehlauer

Omslag: Sofie Winding

Format: Indbundet med smuds

ISBN: 978-87-434-0465-1

Lydbog

7 timer 31 minutter

Udg. dato: 13. september 2023

Oversætter: Andrea Fehlauer

Indlæst af: Sara Ullner

Omslag: Sofie Winding

Format: Download

ISBN: 9788743404675

E-Bog

314 sider

Udg. dato: 13. september 2023

Oversætter: Andrea Fehlauer

Omslag: Sofie Winding

Format: ePub

ISBN: 9788743404668

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu