Stilhedens fortryllelse

Stilhedens fortryllelse

Bogen om en af Europas største romantikere gennem tiderne af forfatteren til bestsellerne 1913 og Kærlighed i hadets tid.

I anledningen af 250-årsdagen for maleren Caspar David Friederich.

Få malere har været så dygtige til at fremkalde følelser hos beskueren som Caspar David Friedrich med sine storslåede billeder.

Hans melankolske landskaber har inspireret alt fra de danske guldaldermalere til Walt Disneys tegnefilm Bambi. Det var ham, der begyndte at male mennesker rygvendte, da han tog sin uddannelse på Kunstakademiet i København, fordi han havde svært ved at få dem til at lykkes forfra. Herved skabte han en mere længselsfuld stil, der sidenhen har dannet skole, og som vi i dag også kender fra Hammershøi.

I Stilhedens fortryllelse gelejder Florian Illies læseren gennem Caspar David Friederichs liv og værk og 250 års receptionshistorie og viser, hvordan malerens billeder skiftevis var elsket og hadet, blev gemt og givet væk som komplet værdiløst eller forsøgt røvet i store millionkup.

Romanen er oversat til dansk af Judyta Preis og Jørgen Monrad.

Udgivelsesdato: 5. september 2024

Florian Illies
Forfatter

Florian Illies

Tysk journalist og forfatter til Kærlighed i hadets tid – En historie om en følelse 1929-39, der handler om de største elskende i kulturhistorien.
Læs mere om Florian Illies

Anmeldelser

Politiken

"Ny bog om Caspar David Friedrichs eventyrlige billeder er fyldt med skønne detaljer om fugle, farver og malerens egne blå, blå øjne … Som både historiker og kunsthistoriker reducerer Illies ikke Friedrichs værker til genstande for historieforskning, men lader også deres æstetiske kraft lyse gennem sin tekst."
–Lilian Munk Rösing

Weekendavisen

"Stilhedens fortryllelse er et lille mesterværk om en mesterlig maler, der indåndede natur og udåndede den igen som kunst. Til enhver tid."
Anne Sophia Hermansen

Jyllands-Posten

"Florian Illies fortæller elegant og ubesværet om den verdensberømte kunstmaler Caspar David Friedrich. Det er fremragende skrevet af den prisvindende tyske forfatter. En mester forløser en anden mester."
- Marie Høgh

Netavisen Pio

"Florian Illies' tilgang til historien om Caspar David Friedrich, der nærmest er ekstremt fokuseret på maleriernes virkningshistorie, fungerer faktisk glimrende, fordi han lykkes med at flette historier sammen ... Stilhedens fortryllelse er også underholdning, fordi den udmaler menneskeskæbner så markant, og samtidig skildrer bizarre historier om malerierne."

Dansk BiblioteksCenter

"Dette er en yderst velskrevet og fængende fortælling om en maler, som igennem tiderne har været skiftevis elsket og hadet og hvis værker har været anset som værdiløse og gemt væk eller meget værdifulde og stjålet i kunstrøverier. Illies giver sin læser et unikt indblik i i malerens indre liv, hans kærlighedsforhold samt pudsig viden, som fx at han var foregangsmand inden for opdræt af kanariefugle. Det er en vellykket udgivelse, som kommer hele vejen omkring kunstneren og mennesket Caspar David Friedrich."
- Merete Trap / Lektørudtalelse

bausagerbooks

"Stilhedens fortryllelse stykker Friederichs liv, værker og placering i kunsthistorien sammen i ét scenisk og dramatisk patchwork. Vi følger både Friederichs og hans maleriers rejse, og det er informativt og spændende. En bedrift at få selv værker, som vi aldrig har set – ikke sjældent, fordi en tragisk brand har fortæret dem – til at fremstå uforglemmelige!"
- Christina Wung-Sung


Køb 'Stilhedens fortryllelse' hos din foretrukne boghandler

Bog

260 sider

Vejl. udsalgspris: 299,95 kr.

Udg. dato: 5. september 2024

Oversætter: Judyta Preis og Jørgen Monrad

Omslag: Marlene Diemar

Format: Indbundet

ISBN: 9788743409175

E-Bog

260 sider

Udg. dato: 5. september 2024

Oversætter: Judyta Preis og Jørgen Monrad

Omslag: Marlene Diemar

Format: ePub

ISBN: 9788743409182

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu