Trold

Trold

En urovækkende og poetisk fortælling om magt, skæbne og omsorg.

"En vildt original roman … Man kan roligt sige, at verden er magisk i Trold"
- Jyllands-Posten

En trold bor i skoven. Hendes skæbne er bundet til jorden, og når menneskene fra byen gør naturen fortræd, må trolden straffe dem. Langt derfra sidder en magtsyg konge. På hans befaling slagter menneskene dyrene og fælder træerne. I takt med at de udpiner jorden, bliver troldens hverv tungere: Hun må slå dem alle sammen ihjel, hvad enten hun vil det eller ej.

I byen er menneskenes liv præget af rædsel. De frygter kongen, der tvinger dem til at arbejde, og de frygter troldens straf, når de følger kongens befaling. Efterhånden som ressourcerne forsvinder, bliver menneskenes handlinger mere og mere desperate i forsøget på at få livet til at hænge sammen. Trold er en moderne naturhistorie, der med træk fra eventyr og myter skaber sin helt egen stemning og logik.

I 2023 blev Rasmus Daugbjerg tildelt Michael Strunge-prisen for Trold. Priskomitéen motiverede valget bl.a. sådan:

"Med trillende, hastige sætninger bygger Rasmus Daugbjergs Trold et stærkt og dystert univers op, hvis rødder skal findes i folkeeventyrene, i fabelen og i modernismens sære fortællinger. Romanens aktualitet ligger i dén måde, romanen skriver et nyt tonefald ind i dansk økokritisk digtning. I bogen er menneskelivet ikke andet end ødelæggelse, og naturen ikke andet end en kraft, der må hævne sig. Alt synes kun at gå en vej, nemlig mod det værre.

Samtidig er der en mørk og rørende skønhed over Trold, både i sætningerne og i bogens mange scener og tableauer. Trold er urovækkende og fortvivlet og samtidig bevidstgørende og mobiliserende, og det helt uden at være moraliserende. Den vækker minder om både Villy Sørensens fortællinger og om Michael Strunges Fremtidsminder."

Udgivelsesdato: 16. august 2022

Rasmus Daugbjerg
Forfatter

Rasmus Daugbjerg

En af de stærkeste nye stemmer i dansk litteratur, som debuterede med den anmelderroste Rygtet i 2021.
Læs mere om Rasmus Daugbjerg
Trold

Læsekredsmateriale

Start den gode samtale om Rasmus Daugbjergs Trold med Gutkinds læsekredsmateriale. Find spørgsmålene til bogen her ...

Læsekredsmateriale

Anmeldelser

Politiken

"Rasmus Daugbjerg er en ypperlig billedmager ... Det opsigtsvækkende og befriende ved Rasmus Daugbjergs forfatterskab er imidlertid, at det slet ikke er psykologisk."
- Benedicte Gui de Thurah Huang

Weekendavisen

"Rasmus Daugbjergs notorisk velskrevne roman er præget af sådan en mærkelig stemning af dyb skovdunkelhed, naturfortættethed og hævn. Han skriver på én gang med pessimistisk patos og poetisk blidhed ... Med sin allegoriske fortælling om trolden som en hadefuld hævner i den naturkrise, som den menneskelige uforstand har skabt, bidrager Rasmus Daugbjerg ret enestående til den politisk-etiske litteraturs dominerende tendens i disse år."
- Klaus Rothstein

Ekstra Bladet

"Arkaisk og hypermoderne ... En både grum og poetisk klimakrise-gyser, hvor naturen tager til genmæle. Daugbjerg skriver blændende sorgfuldt om en desperat kamp for overlevelse."
- Molly Balsby

Information

"Rasmus Daugbjerg balancerer med stor sikkerhed mellem det voldsomme og det stilfærdige ... Hans billedsprog er overraskende, men også markant og tydeligt."
- Lone Nikolajsen

Jyllands-Posten

"Rasmus Daugbjerg har skrevet en vildt original roman, intet mindre … Leger ikke kun med religiøse følelser, han leger også med en art samfundskritik … Man kan roligt sige, at verden er magisk i Trold."
- Erik Svendsen

Berlingske

"En syret bombe midt i H.C. Andersen-land ... Daugbjergs korte sætninger overrasker og ender steder, man ikke havde regnet med ... Hvis man åbner sig for de sproglige overraskelser og accepterer dem som en del af sammenbruddet, så venter der mange godter i løbet af læsningen."
- Mads Voss

Kristeligt Dagblad

"En fortælling af de sjældne og et vægtigt bidrag til den økokritiske litteratur"
- Anne Skov Thomsen

Atlas

"Daugbjergs bøger er tidstypiske, men alligevel båret af særegne stemmer og stemninger, der er helt hans egne ... Det er historien om et verdenssyn, der har tæret så betragteligt på planeten, at det nu må synge sine sidste strofer, men samtidig et forsøg på at korrigere det eksisterende: Et nyt verdenssyn isprængt glemt og fortrængt logik – animistisk, eventyrligt og mytologisk. Hos Daugbjerg forekommer det overnaturlige fuldkommen naturligt."
- Mikkel Thulstrup

Litteratursiden

"Urovækkende bog, hvor menneskers destruktive adfærd overfor naturen straffes af en modvillig trold, der er bundet til at være skovens udvalgte vogter ... Romanen peger på et interessant fremtidigt forfatterskab."
- Sofie Holm Nielsen

Dansk BiblioteksCenter

"Original roman, der kan betegnes som moderne naturhistorie. Blandingen af eventyr og myter og temaet om menneskets kobling mellem naturen, ressourcer og det åndelige skaber en helt særlig dynamik."
- Martin Minka Jensen / Lektørudtalelse

Vagant

"Trolds ambitiøse bud på en hedensk kosmologi er klogt og opfindsomt.”
- Kasper Lyngholm Larsen

Mitlillebibliotek

"Trold er en vild, dystopisk, mørk og grusom roman - en læseoplevelse som ikke lod sig tæmme ... Jeg opdager stadig nye sider af bogen efter endt læsning"

Bogbanden

"Rasmus Daugbjerg marinerer alle handlinger og dialoger helt magisk og jeg var fanget fra første side ... Til dig som vil lære lidt om livet, døden og menneskeheden - men i en sprød form."

Ord.om_

"Et ondt og mørkt eventyr om natur og mennesker, om relation og fjendskab, om at ødelægge og om konsekvenser. Jeg er helt betaget."

Fuglsangforoven

"Du skal give Trold en chance, og dykke ned i en fortælling om naturen, om mennesket og om trolden."

Bogblogger.dk

"Trold, er en bog, der er anderledes på den gode måde og som udfordrer sin læser."

Littuna.nu

"Daugbjerg lader Trold være en fortælling, der, med sin stemme og stil, trækker tråde tilbage til folkeeventyrstraditionen, men som helhed kan læses ind i nutidige problematikker."
- Johanne Lehmann Daugaard


Køb 'Trold' hos din foretrukne boghandler

Bog

128 sider

Vejl. udsalgspris: 199,95

Udg. dato: 16. august 2022

Omslag: K Vang. Forsideillustration: Frederik Exner

Format: Softcover m. flapper

ISBN: 978-87-434-0379-1

Lydbog

3 timer 15 minutter

Vejl. udsalgspris: 149,95

Udg. dato: 16. august 2022

Indlæst af: Bent Otto Hansen

Omslag: K Vang. Forsideillustration: Frederik Exner

Format: Download

ISBN: 978-87-434-0381-4

E-Bog

128 sider

Vejl. udsalgspris: 149,95

Udg. dato: 16. august 2022

Omslag: K Vang. Forsideillustration: Frederik Exner

Format: ePub

ISBN: 978-87-434-0380-7

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu