Rasmus Daugbjerg

Rasmus Daugbjerg

En af de stærkeste nye stemmer i dansk litteratur, som debuterede med den anmelderroste Rygtet i 2021.

"Rasmus Daugbjerg balancerer med stor sikkerhed mellem det voldsomme og det stilfærdige ... Hans billedsprog er overraskende, men også markant og tydeligt."
- Information om Trold

Rasmus Daugbjerg (f. 1993, Aarhus) er dansk forfatter og har både gået på den svenske forfatterskole Biskops Arnö og på Forfatterskolen i København.

Hans debutbog Rygtet (2021) blev nomineret til Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Rasmus Daugbjerg har desuden undervist på skrivelinjen på Testrup Højskole.

Om Rygtet skrev anmelderne blandt andet:

"Rasmus Daugbjergs foruroligende debutroman er en mørk og dyster kollektiv-fortælling om sladder i en landsby. En levende enhed af stemmer og sprog ... Jeg kan ikke vente med at se, hvad der opstår, næste gang Daugbjerg skriver en bog." - Politiken

"Rasmus Daugbjergs debut genopliver gruen i de nordiske skove ... Rygtets saftige, væmmelige billeder er forrygende. Rasmus Daugbjerg debuterer med mareridtsagtig kraft." - Information

Rasmus Daugbjergs anden roman Trold (2022) er en moderne naturhistorie med træk fra myter og eventyr. Det er en urovækkende og poetisk fortælling om magt, skæbne og omsorg. Værket blev nomineret til Montanas Litteraturpris 2022.

I anmeldelsen af Trold gav Politiken bogen fem hjerter og skrev bl.a.: "Rasmus Daugbjerg er en ypperlig billedmager". I 2023 modtog han Michael Strunge-prisen for romanen. Samme år blev han tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Trold
Bog

Trold

En urovækkende og poetisk fortælling om magt, skæbne og omsorg.
Læs mere om Trold
Interview med Rasmus Daugbjerg

"Vi bliver nødt til at tro på trolde, hvis vi vil forstå klimakrisen"

"Et vidunderligt og ambitiøst brud med den realismefordring, der ellers kendetegner meget nordisk litteratur for tiden." Sådan beskrev Informations anmelder Rasmus Daugbjergs debutroman, 'Rygtet', der udkom i 2021. I 'Trold' er vi endnu engang i et univers, der bryder med det realistiske. Med træk fra eventyr og myter skaber romanen sin egen stemning og logik.

Læs mere om Rasmus Daugbjergs arbejde som forfatter, om hans inspiration til romanen Trold, og hvordan den folkeeventyrlig historie hænger sammen med den krise, vores klode er i i dag.

"Vi bliver nødt til at tro på trolde, hvis vi vil forstå klimakrisen"

Booking

Foredrag med Rasmus Daugbjerg

Vil du gerne booke Rasmus Daugbjerg til et foredrag?

For spørgsmål og henvendelser vedrørende arrangementer kan du kontakte forfatteren her ...

Foredrag med Rasmus Daugbjerg

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu