"Det er ikke uden grund, at Max Seeck bliver beskrevet som nordens nye krimikonge!"
- Litteratursiden
Max Seeck (f. 1985, Helsinki) regnes for at være Finlands mest succesfulde krimiforfatter og er kendt for sine medrivende og spændingsdrevne bøger, der er stærkt inspireret af Nordic Noir-genren.
Han debuterede i 2016 med Hammurabin enkelit (eng. The Angels of Hammurabi) – første bind i en spændingstrilogi med hovedkarakteren Daniel Kuisma. I 2019 fik han sit internationale gennembrud med thrilleren Den trofaste læser og skrev finsk litteraturhistorie, da den strøg ind på New York Times' bestsellerliste. Kun én gang tidligere har en finsk forfatter indtaget den prestigefyldte bestsellerliste.
"Den trofaste læser er skrevet i korte, skarpe kapitler i nutid, en teknik der bidrager til den ubarmhjertige spænding." – Wall Street Journal
Med Ondskabens net (2022), Zetterborg-sagen (2022) og De efterladtes ø (2023) fortsætter historien om kriminalassistent Jessica Niemi, og Max Seeck berører i serien noget essentielt i den moderne verden.
Trods sit tyskklingende navn er Max Seeck pærefinsk, født og opvokset i Helsinki, hvor han stadig bor. Han har tidligere arbejdet med marketing, men er i dag forfatter på fuldtid. Han er en dedikeret læser af forsknings- og spændingslitteratur og lytter til soundtracks, når han skriver.
I 2023 modtog Seeck den prestigefyldte skandinaviske krimipris Glasnøglen for Zetterborgsagen.
Læs mere om forfatteren her
Max Seeck fortæller om sin vej til at blive forfatter
"Jeg tror altid, at jeg har været lidt af en historiefortæller"
Hvordan kom Max Seeck på historien om efterforskeren Jessica Niemi? Hvorfor er han fascineret af krimigenren? Og hvilke forfattere har inspireret ham til at skrive Den trofaste læser?
Få svaret på spørgsmålene i dette interview med Max Seeck.