"Det er en gave (en krævende gave) at få lov til at hænge så meget ud med et barn."
I Skriveværkstedet fortæller Gutkinds forfattere om deres arbejde – om rutiner, research og hvad der inspirerer dem. Her har vi talt med Emeli Bergman om arbejdet med hendes roman 'På undersiden af dagen'.
Ponyer i Paris
De små trækponyer i Paris har en helt særlig plads i mit hjerte og i bogen. De gennemlever nogle hårde og nok ret kedelige arbejdsdage, men giver stor glæde til børnene, og man møder dem i nogle af byens mest vidunderlige rum: parkerne.
Hvor bor de mon om natten?
"De er for mig et billede på noget af det smukke ved det huslige arbejde."
Glæden ved det huslige
Svenske luciabrød bager jeg mindst tre gange hver december. De er for mig et billede på noget af det smukke ved det huslige arbejde; de er flotte, smager som et helt liv, og børn kan være med til at bage dem.
Optagetheden og glæden ved det hjemlige gjorde, at jeg kunne bevare interessen for stoffet gennem hele skriveprocessen, selvom det også hurtigt kan vende og blive tungt og ubehageligt, når det er tvunget.
"De tusind tegninger minder mig om det magiske ved barndommen."
En krævende gave
En børnetegning hjemme hos os. Det er en aldrig svigtende kilde til inspiration. De tusind tegninger minder mig om det magiske ved barndommen, alle de små mystiske ting ved den, og at det er en gave (en krævende gave) at få lov til at hænge så meget ud med et barn, som jeg og mange voksne omkring mig gør. Bogen kom meget til at handle om det, den krævende gave.
"Jeg så mange franske snakkefilm, mens jeg skrev bogen."
Franske snakkefilm
Screenshot fra La Cérémonie af Claude Chabrol, en underspillet dramatisk film med Sandrine Bonnaire som hushjælp hos en bourgeoisifamilie. Jeg så mange franske snakkefilm, mens jeg skrev bogen, måske bærer samtalerne i På undersiden af dagen en lille smule præg af det, det håber jeg.
