"Arbejdet hos familierne bliver et oprør"
Interview med Emeli Bergman

"Arbejdet hos familierne bliver et oprør"

September 24, 2021

Emeli Bergman om husligt arbejde, inspiration og en poetisk note, der blev en romantitel.

Emeli Bergmans første roman, 'På undersiden af dagen', handler om den 20-årige Anna, der tager til Paris for at arbejde som au pair, og vi følger hende hos en række familier. Det er en fortælling om at passe hjem og børn, der tilhører andre. Et ydre blik på forældre-børn-relationen og på hjemmet som sted.

Hvad er det, der tiltrækker Anna ved tilværelsen som au pair i udgangspunktet?

Anna kommer fra en dysfunktionel familie, hun har lyst til familieliv frem for et vildt ungdomsliv. På en måde bliver arbejdet hos familierne hendes oprør. Jeg ser det sådan, at hun vælger to fremtider fra, som ellers havde været oplagte for en, der har haft en svær barndom; hun bliver ikke selv dysfunktionel, og hun skaber ikke sin egen kernefamilie.

Alligevel er hun tæt på familier og børn i alle de år, vi følger hende. Hun ser ikke sit liv som mislykket eller "fattigt", fordi hun ikke har en af de klassiske roller i familien, mor, far eller barn, men hun bliver ved med at skulle kæmpe for at få respekt, og faktisk blive set som et ligeværdigt menneske. Gennem sin skrivepraksis skaber hun et rum, ingen kan røre ved, som er helt hendes eget.

Billede af hovedpersonen

Hvad inspirerede dig til historien?

Jeg har selv arbejdet som babysitter nogle gange, både i Frankrig og Italien, og jeg har arbejdet med børn i Danmark, desuden er jeg selv blevet mor. Det huslige arbejde og dets plads i samfundet har interesseret mig og har været meget aktuelt i mit liv i mange år, og jeg vidste bare, at jeg måtte skrive om det.

Jeg synes, at børn-forældrerollen er så spændende – hvorfor er det så svært at sætte sig i den andens sted? Sikkert fordi det er så tæt. Man siger ofte, at børn er egoister, men det er forældre jo også, og man siger, at forældre må opgive meget, men det gør børn også. Jeg ville finde en karakter, der så på både forældre og børn uden at være i de roller, og det fandt jeg i Anna.

Hvorfor skulle romanen hedde På undersiden af dagen?

Min veninde Lea var en af dem, der læste manuskriptet igennem under arbejdet med det, og en af de mange kommentarer, hun havde skrevet ned, var: "Foregår på undersiden af dagen". Det var så poetisk, så godt set. Derfra kommer det.

Din debut, Salt, var en novellesamling. Denne gang har du skrevet en roman. Hvordan har det været anderledes?

Fordi kapitlerne i På undersiden af dagen er så fritstående, var det ikke så anderledes. Men jeg synes, det var fantastisk at vælge en karakter og så følge hende i længere tid. Det var, som om hun fik sit eget liv og sin egen vilje.

Romanens "koncept" er, at vi møder en ny familie i hvert kapitel, og det at jeg gjorde en smule det samme – men med en ny scene og nye mennesker – syv gange, gjorde, at jeg følte mig enormt tæt på temaet, arbejde i hjemmet, og på Annas livsvilkår.

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu