Claire Keegan

Claire Keegan

Prisbelønnet irsk forfatter, særligt anerkendt for sin elegante prosa og rørende skæbnefortællinger.

"Meget få forfattere evner så meget på så få sider."
- Berlingske

Claire Keegan (f. 1968, County Wicklow) er prisvindende, irsk forfatter. Hun har udgivet to novellesamlinger, som er oversat til 17 sprog: Antarctica (1998) og Walk the Blue Fields (2007).

I 2010 udgav hun romanen Omsorg (da. 2022), som vandt the Davy Byrnes Award – med forfatter Richard Ford i dommerkomiteen. Med kortromanen Den slags små ting (2021) har Claire Keegan igen skrevet en tidløs og universel fortælling om menneskelighed og mod.

Claire Keegan har for sit forfatterskab modtaget prestigefyldte priser som Los Angeles Times Book of the Year, The Olive Cook Award, The Rooney Prize for Irish Literature og The William Trevor Prize.

The Irish Times skrev om Omsorg: "Meget få kan til perfektion finde balancen mellem det fortællende og det elegante, og samtidig have den sublime evne til at give det usagte og det usigelige glød, som det ses i Omsorg. Keegan er måske ikke så produktiv, men hvad så? Læs værkerne og læs dem igen. Jeg tror ikke, at Claire Keegan kunne skrive en dårlig eller endda gennemsnitlig sætning, selv hvis hun prøvede på det." – Colin Barrett, The Irish Times

I februar 2024 udkom I sidste øjeblik bestående af tre noveller om kærlighed, begær, svigt og kvindehad samt de evigt fascinerende dynamikker mellem kvinder og mænd.

Om denne skrev Jyllands-Posten i en femstjernet anmeldelse: "Claire Keegan er en ypperlig novellist. I sidste øjeblik gør hende til en af de bedste."

Novellesamlingen Over de blå marker udkom i september 2024. I en firestjernet anmeldelse skrev Jyllands-Posten: "Claire Keegan leverer på mesterlig vis skarptskårne og realistiske indblik i menneskets inderste landskaber."

Interview med Claire Keegan

"Når en slutning er god, er det, fordi midten var endnu bedre"

I dette interview fortæller Claire Keegan om sin skriveproces, den første sætning, og hvad litteratur har til fælles med heste.

"Når en slutning er god, er det, fordi midten var endnu bedre"

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu