"Det var en spirende fase i min kreativitet – men også en skrøbelig tid, hvor jeg var i frit fald"
Interview med Line Jensen

"Det var en spirende fase i min kreativitet – men også en skrøbelig tid, hvor jeg var i frit fald"

4. november 2022

Line Jensen fortæller her om sine to tegnede dagbøger fra familielivet

Hvordan bevarer man sig selv, samtidig med at man er mor til tre? Og hvordan får man overhovedet det store regnestykke, der kaldes livet, til at gå op – eller snarere: Hvordan lever man med, at det ikke går op? Det er nogle af de spørgsmål, Line Jensens to tegnede dagbøger 'Hver dag starter det forfra' (2017) og efterfølgeren 'Det store regnestykke' (2019) kredser om.

Gennem sine tegninger og korte tekster, som både er udkommet som bøger og på hendes Instagram-profil, har Line Jensen formået at legitimere tabubelagte følelser og vise sine læsere, at de ikke er alene om at føle, at livet nogle gange, eller for det meste, er pænt overvældende.

Begge Line Jensens bøger er nu genudgivet på Gutkind Forlag

Hvad satte dig i gang med dine to bøger om det til tider kaotiske familieliv med to små børn, en teenager og en mand, der er turnerende rockmusiker?

Jeg havde lovet mig selv at tegne en tegning hver dag, mens jeg var på barsel, og lægge den på Instagram, for at øve mig i at tegne og finde min egen streg, så jeg måske kunne få nogle flere tegneopgaver, når jeg kom tilbage fra barsel. Jeg var selvstændig grafisk designer og savnede at lave noget mere med mine hænder.

I starten tegnede jeg potteplanter og kopper, men efterhånden som min situation blev mere og mere desperat, sneg der sig flere og flere små situationsrapporter ind i tegneprojektet. Så udviklede det sig derfra.

Hvilke overvejelser gjorde du dig om at tegne og skrive om noget, der går så tæt på dit eget liv?

Det føltes slet ikke som et valg i starten. Jeg tegnede bare, hvad der skete, og hvad der fyldte noget i og omkring mig. Det havde ikke så store konsekvenser, for jeg havde måske 200 følgere, der var fulgt med automatisk fra min facebookprofil, og jeg var meget bevidst om, at de jo bare kunne lade være med at følge mig, hvis ikke de var interesserede.

Senere i processen er det et emne, der er kommet til at fylde meget mere, og som også gør, at de tegninger jeg deler nu, slet ikke går så tæt på. Desværre! For det er jo længst inde, alt det spændende sker.

"Min historie begynder der, hvor alle eventyrene slutter: Så levede de lykkeligt til deres dages ende"

Hvorfor er familien et interessant kunstnerisk felt for dig?

Det er i familien, vi vågner hver morgen. Det er her, vi skal slappe af og lade op, men det er også her, kontrasten mellem, hvem vi gerne vil være, og hvem vi i virkeligheden er, bliver meget tydelig. Min historie begynder der, hvor alle eventyrene slutter: Så levede de lykkeligt til deres dages ende. Far, mor og børn er en meget flad fortælling med plads til meget få nuancer. Alle skal bare være lykkelige. Det er den fortælling, jeg gerne vil udvide lidt.

Det er et personligt projekt, men ser du det også som et politisk projekt?

Det begyndte som et meget personligt og meget egoistisk projekt. Det var simpelthen ren overlevelse. Men undervejs, da jeg opdagede, at jeg ikke var alene om at sidde alene hjemme med min baby og føle mig fuldstændig fortabt og forkert, blev det mere politisk. For så var det jo ikke bare mig. Så var det noget strukturelt. Rammerne for, hvad der er en 'rigtig mor' og en 'rigtig far' er stadig meget smalle. Og det synes jeg, vi bliver nødt til at prøve at ændre.

Hvordan arbejder du rent praktisk?

Det sker tit, at ungerne siger noget sjovt, som jeg tænker, jeg lige skal huske. Nogle gange skriver jeg det ned. Andre gange er det en nagende irritation eller frustration, der vokser over nogle dage, som jeg prøver at finde ud af, hvad handler om og sætter mig ned for at finde ord for. I det hele taget kører det meget rundt oppe i mit hoved. Selve tegningen er tit meget hurtigt tegnet. Jeg tegner næsten aldrig skitser, og hvis jeg tegner forkert, visker jeg ud og tegner oveni. Det må helst ikke blive for pænt.

Hvorfor er det vigtigt, at det ikke må blive for pænt? Et æstetisk princip?

Min uregerlige streg understreger på en måde min pointe om, at intet er perfekt, og at det måske er perfekt sådan.

"Min uregerlige streg understreger på en måde min pointe om, at intet er perfekt og at det måske er perfekt sådan"

Hvad gør det at tegne de daglige tegninger? Ændrer det noget ved, hvordan du føler og tænker om den situation, du står i?

Så snart jeg har tegnet en tegning, har jeg fået den ud af kroppen. Det er meget forløsende, især når det er noget svært. Og så er der jo tit en ekstra forløsende faktor, når jeg deler tegningen på Insta og hører fra mine læsere, at de kan genkende følelsen eller situationen, og at jeg ikke er alene.

Hvordan er det for dig at bladre i de bøger nu, hvor du vel er i en lidt anden fase af familielivet?

Jeg ser tilbage på den periode af mit liv, som bøgerne skildrer, med meget stor ømhed. Både fordi det var en spirende fase i min kreativitet og min nye karriere (ved jeg nu), men især fordi det var en skrøbelig tid, hvor jeg på mange måder var i frit fald. Det tror jeg, mange småbørnsforældre kan genkende. Det er et stort tab af identitet og af kontrol at blive nogens forældre, og der går noget tid, før man finder sig til rette i sin nye rolle, eller overhovedet finder ud af hvad den skal være. Bøgerne blev på en måde min vej til at lande på benene igen.

Hvad siger din familie til at blive portrætteret i bøger og fulgt af over 70.000 på Instagram?

Min yngste datter Solvej, der bliver syv om lidt, sagde for nylig, at hun ikke kunne lide at det, hun sagde, kom med i bøger, og det bliver jeg jo nødt til at lytte til. De tegninger, jeg tegnede dengang, ville jeg ikke kunne tegne i dag. Mit projekt er blevet for offentligt, og mine børn er blevet for store. Så jeg må finde andre måder at fortælle mine historier på …

Din browser er forældet!

Opdater din browser for at se siden korrekt

Opdater nu